Laudrup & Høgh Street 2012

Laudrup & Høgh Street 2012 vil finde sted i hele Danmark. Der vil være seks indledende runder i henholdsvis Næstved, Tivoli – København, Aabenraa, Rudkøbing, Århus og Odense. I år vil vinderne af de enkelte indledende stævner kvalificere sig direkte til den store finale i Odense, hvor Danmarks bedste street-spillere mødes.

Turneringen er i år opdelt i følgende alderstrin:

  • årgang 03 + 04
  • årgang 01 + 02
  • årgang 99 + 00
  • årgang 97 + 98

Turneringen er åben for både piger og drenge. Et hold kan således både være et rent drengehold, et rent pigehold eller et mixhold bestående af både drenge og piger. Alle vil dyste i samme række.

Der er maksimalt plads til 10 hold i hver årgang til de indledende stævner. Hvert stævne skal starte kl. 9.15 og varer til senest kl. 17. Kampene foregår på 2 baner (15 x 22 m), der er bygget op med bander og omsluttet af net. Udenfor selve turneringen vil der hele tiden afvikles konkurrencer for deltagere og tilskuere, hvor der vil være mulighed for at vinde præmier fra vores sponsorer.

Prisen pr. hold er 500 kr.

 

Næstved 17. maj
Tivoli – København 26. maj (Kun årgang 99-00 og 01-02)
Aabenraa 10. juni
Rudkøbing 16. juni
Århus 18. august
Odense 31. august
Finalestævne Odense 1. september

Vi glæder os til sjov dag sammen med jer!

Baggrund

Sundhedsaspektet er fremmende i Laudrup & Høgh Street, da aktiveringen af børn og unge er i højsædet.

Laudrup & Høgh Street aktiverer ikke alene fodboldspillere tilmeldt i klubber men henvender sig til alle, der har lyst til fodbold på gaden.

Laudrup & Høgh Street har en forhåbning om, at denne form for fodbold vinder frem i byerne i en sådan grad, at de unge spillere ikke alene træner i deres klub, men også i fritiden mellem skole og træning, på fridage og i deres drømme. Med streetsoccer er det muligt.

Alt hvad du skal gøre, er at finde et par venner og en bold – så er spillet i gang!

Du kan se videoer fra de første stævner fra turneringen i 2011 her